Kreer en helt personlig malebog med dine yndlingsmotiver - til børn og voksne!
Design din egen malebog: En fotobog som kreativ malebog
Havde du også som barn en af de malebøger, hvor man kunne farvelægge hverdagsmotiver fra naturen og omgivelserne? Billeder, som man kan farvelægge, er ikke kun populært hos børn. Der udkommer stadig flere malebøger til voksne, som går i en anden retning end de motiver, som børn holder af.
Men har du nogensinde tænkt på selv at lave en malebog og bruge dine egne fotos og billeder som grundlag for farvelægning? Her kan du både lære, hvordan du på enkel vis kan klare det tekniske ved hjælp af Pixum fotounivers softwaren, og du får også nogle ideer og forslag til motiverne i din malebog.
Motivideer til store og små
Med en hjemmelavet malebog kan du gøre alle glade - både børn og voksne! Alt, hvad du skal bruge, er de rigtige motiver:
- Børnene vil altid være glade for landskabs- og dyremotiver. Fotografér dit kæledyr, eller brug lejligheden til at lave et par billeder ved det næste besøg i ZOO eller den næste udflugt i det grønne. På den måde får du - udover nogle gode minder - også nogle motiver til farvelægning til din malebog!
- Et lille hæfte med hverdagsmotiver til farvelægning er den perfekte adspredelse! Banale ting som ens eget skrivebord eller motiver fra husholdningen er også fremragende motiver. Allerede i klassisk malekunst var stilleben en genre i sig selv.
- Brug en samling af gruppe- og familiefotos til at lave en malebog! Til din næste fest kan du placere den på et bord med nogle farveblyanter - sammen med det krav, at der hverken er dessert, kager eller snaps, før alle har farvelagt noget! :-)
- Tilføj små beskrivelser til billederne. Så ved man også bagefter, hvilket originalbillede det drejer sig om, i det tilfælde at det efter farvelægningen ikke længere er helt tydeligt, hvilket billede det drejer sig om.
Basis for din malebog
Du bør også overveje valget af de bedste formater samt valg af en egnet indbinding, omslag og det bedst mulige papir. Dette er selvfølgelig afhængigt af, hvilken type maleforlæg du gerne vil lave.
- Et hardcover giver dig flest valgmuligheder og kan kombineres med alle indbindings- og papirtyper.
- Den bedste papirtype til din malebog er det ekstramatte papir, da farveblyanter hæfter bedst herpå.
- Til store tosides billeder, der strækker sig over en dobbeltside, anbefaler vi layflat-indbindingen, hvor der ikke fremkommer en fals i midten af bogen; dette gør det lettere at farvelægge motivet.
- Er bogen i højere grad tænkt som tidsfordriv til ind imellem - eksempelvis middagspausen - er et lille format med softcover eller et hæfte velegnet. Så kan du nemt transportere malebogen i en taske.
Sådan laver du en malebog af en fotobog
Ved hjælp af designmulighederne i Pixum fotounivers softwaren viser vi dig, hvordan du kan lave din egen malebog:
Med de rigtige effekter får du det ønskede resultat
- Aktiver Pixum fotovisningen i fotounivers softwaren, idet du dobbeltklikker på det billede i miniaturevisningen, som du vil bearbejde.
- Nedenfor til venstre ser du forskellige effekter, som du kan bruge til at ændre motivet. For at være egnet til farvelægning skal effekten ændre billedet på en sådan måde, at farver og detaljer bliver stærkt reduceret.
- Dette opnår du for eksempel med stiliseringseffekten ?kraftige konturer? med "pixelering" eller "oliemaleri" kan du også opnå det ønskede resultat. Det afhænger meget af originalbilledet - du skal måske også eksperimentere lidt, indtil du har fået lavet et foto om til et maleforlæg.
- I den forbindelse kan du også benytte dig af muligheden for at tilpasse billedets farver og eksempelvis få det vist i gråtoner.
- Anvendelsen af flere filtre og effekter samtidig giver dig et væld af valgmuligheder - lad din kreativitet få frit løb, og du vil helt sikkert kunne forvandle dine billeder til smukke maleforlæg på ingen tid!
Egnet til enhver lejlighed
Den klassiske malebog til børn kan du naturligvis også udforme som en malebog for voksne. Lav et eksemplar til dit barn med billeder af dit højtelskede kæledyr! Eller overrask dine venner med særlige ideer som for eksempel en malebog lavet ud fra fotos af seværdigheder i din by eller kendte steder i omegnen.
Lad bilentusiasten male sin drømmebil i en farve efter eget valg, mens blomsterelskeren kan få lov at fylde sin egen havemalebog med liv! Gør andre begejstrede med dine ideer! Har du lyst til at lege videre? Så lad vores skønne kreative ideer inspirere dig til dit fotoalbum.